Tirsdag d. 7. april kl. 17: Fyraften med Rødt Hø

Tirsdag d. 7. april kl. 17: Fyraften med Rødt Hø

Tirsdag d. 7. april kl. 17: Fyraften med Rødt Hø

# Nyheder

Tirsdag d. 7. april kl. 17: Fyraften med Rødt Hø

Fyraftensgudstjeneste i Davinde Kirke

Foråret er forhåbentligt over os, når vi til april får besøg af Rødt Hø.

Rødt Hø er en ny, sprudlende bluegrassduo bestående af Birk Mariegaard (guitar, banjo og vokal) fra Middelfart og Holger Sund (kontrabas) fra Davinde. Med rødder i den traditionelle bluegrass og inspiration fra navne som Billy Strings og Doc Watson, spiller de med en sjældent set intensitet og musikalitet for deres alder.

Birk på 15 og Holger på 14 mødte hinanden på Syddansk Folkemusik Talentskole i bandet Folk Noise, hvor deres fælles passion for akustisk folkemusik tog form.

Henover sommeren 2025 har Rødt Hø spillet på gågaden i Odense, på Klimafolkemødet i Middelfart, på festivalerne Nashville Nights, Folk og Fæstival og Strib Vintervise festivals cafescene  – optrædener der vakte stor begejstring og opmærksomhed blandt publikum.

Rødt Hø forener ungdommelig nysgerrighed med en dyb kærlighed til bluegrass-traditionen – og publikum kan forvente spilleglæde, rå energi og masser af strengeglød.

Navnet Rødt Hø er selvfølgelig, fordi de begge har et flammende rødt hår.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed