Højmessen
Højmessen er i folkekirken vores 'hovedgudstjeneste', afholdt på søn- og helligdage. Ved en højmesse indgår bøn, salmer, læsninger, prædiken og altergang.
Det er også i højmessen, at der er dåb.
Til hver søndag er der knyttet 3 tekster fra Bibelen. De kan være smukke eller mærkelige. Lette eller svære. Give trøst eller virke provokerende, men på hver deres måde siger de noget om menneskelivet.
I Fraugde ligger højmessen kl.11. Den sidste søndag i måneden afslutter vi med kaffe.
I Allerup og Davinde afholder vi på skift højmesse på søndage klokken 9.30, hver gang med afsluttende kaffe i våbenhuset.
Velkommen i de tre kirker i Fraugde Allerup Davinde Pastorat.