
22/02/2025 0 Kommentarer
Nyt fra Menighedsrådene
Nyt fra Menighedsrådene
# Nyheder

Nyt fra Menighedsrådene
Nyt fra Menighedsrådene, juni 2025
For et halvt år siden trådte de nye menighedsråd i Fraugde, Allerup og Davinde i funktion. Der er mange spændende og udfordrende opgaver at arbejde med. Istandsættelse af præstegården i Allerup og præsteansættelse samme sted. Menighedsrådssammenlægning for Allerup-Davinde. Sognegårdsplanerne i Fraugde foruden planlægning af koncerter, foredrag og øvrige sogneaktiviteter.
Resultatet af Menighedsrådsvalget 2024
Fraugde og Davinde fik genbesat alle pladser i rådene, dette var dog ikke muligt i Allerup. Derfor har Allerup og Davinde menighedsråd besluttet at danne et fælles menighedsråd for de to sogne.
Dermed er det nu en fælles opgave for Allerup-Davinde Menighedsråd at samarbejde om rammerne og indholdet for det kirkelige liv i de to sogne.
Præstegård og præsteembedet i Allerup
1. december skiftede sognepræst Sara Jensen embede. Samtidig blev en halvtids præstestilling ledig i Højby Sogn. Biskop og menighedsrådene har derfor drøftet mulighederne for at danne en fuldtids præstestilling med bopæl i Allerup Præstegård.
Allerup-Davinde Menighedsråd har indhentet tilbud på istandsættelse af Allerup Præstegård. Det nærmere arbejde med dette kan man høre mere om i forbindelse med sommermødet i Allerup Præstegård søndag den 31. august.
Når der foreligger en dato for, hvornår præstegården er indflytningsklar, kan Allerup-Davinde Menighedsråd opslå den ledige præstestilling og det videre forløb med præsteansættelse finde sted. Forhåbentlig sidst på året.
Ny sognegård i Fraugde
I Fraugde Menighedsråd arbejdes der videre på planer om ny sognegård. Der har været afholdt indledende møder med provsten, der sammen med Provstiudvalget, skal godkende den økonomiske ramme for et sådant projekt. Menighedsrådet håber på, at ønsket om bedre og større rammer for vores sogneaktiviteter, der er er vokset i antal, vil blive indfriet inden for de kommende år.
Som I kan se, så er der nok for vores menighedsråd at arbejde med, og når stemningen i rådene er god, så skal det nok blive godt.
Menighedsrådene for Fraugde, Allerup og Davinde sogne
Kommentarer