Sjælesorg på Nettet (SPN): Anonym samtalestøtte

Sjælesorg på Nettet (SPN): Anonym samtalestøtte

Sjælesorg på Nettet (SPN): Anonym samtalestøtte

# Nyheder

Sjælesorg på Nettet (SPN): Anonym samtalestøtte

Sjælesorg på Nettet (SPN) er folkekirkens digitale online-tjeneste til alle, der måtte ønske en fortrolig samtale med en præst/sjælesørger.

På Sjælesorg.nu får du omsorg for sjælen.  

Sjælesorg på Nettet - www.sjaelesorg.nu

Sjælesorg på Nettet (SPN) er folkekirkens digitale online-tjeneste til alle, der måtte ønske en sjælesorgssamtale, som er en fortrolig samtale med en præst/sjælesørger.

Sjælesorg på Nettet er mobilt i den forstand, at hvis man har sin digitale tablet, smartphone, computer eller iPad ved hånden, kan man ved at klikke sig ind på Sjælesorg.nu i åbningstiden chatte med en præst alle vegne fra, på gaden, i bussen, i toget, på arbejdspladsen, i sygesengen fra hospitalet og fra ens hjem.

Man skal ikke bestille tid hos præsten eller møde personligt op men blot logge sig ind på hjemmesiden sjælesorg.nu for at få kontakt.

Historie

Sjælesorg.nu blev lanceret i februar 2017 og er på baggrund af de mange henvendelser der har været til præsterne de sidste 3 år blevet permanent fra d.1. januar 2020. Over 11.000 har indtil videre benyttet sig af tilbuddet for at få en fortrolig samtale med en præst på sjælesorg.nu. Både unge, midaldrende og ældre mennesker har delt deres inderste tanker og følelser, sorger og bekymringer i en anonym, fortrolig chatsamtale med en af præsterne på sjælesorg.nu

Anonymitet  

Sjælesorgssamtalerne mellem konfident og sjælesørger er fortrolige og anonyme samtaler, hvor både sjælesørger og konfident er anonyme og det betyder, at det er muligt at skabe et fordomsfrit rum i den forstand, at køn, alder og udseende ikke bliver forstyrrende eller får betydning for samtalen.

I chatsamtalen har sjælesørgeren og konfidenten kun ordene til rådighed, og alligevel er den anonyme, digitale sjælesorg en særlig intens samtale, hvor sjælesørgeren kan formidle omsorg, varme, empati, lytte og møde konfidenten ligeværdigt.

Temaer i sjælesorgssamtalen på sjælesorg.nu

Sjælesorg.nu er åben for alle, og sammenlignet med andre digitale fora er der ikke noget specifikt kriterium for, hvem der kan henvende sig, og hvad man kan henvende sig med.

Hvis temaet for samtalen kræver en anden form for rådgivning, end sjælesørgerne kan indfri, henvises der typisk til andre relevante fagpersoner. Ensomhed, familiekonflikter, tro og tvivl, sorg og krise, selvmordstanker, overgreb, mobning, meningsløshed, seksualitet er bare nogle af de eksistentielle dilemmaer både unge, midaldrende og ældre mennesker henvender sig med til sjælesørgerne.

Flere giver udtryk for, at de er glade for samtalen med præsten på Sjælesorg.nu, og at den erfaring gør, at det ikke længere føles så fremmed at kontakte den lokale sognepræst, hvis man har brug for samtaler ansigt til ansigt.

Bønner og velsignelse

Hvis en konfident ønsker det eller sjælesørgeren finder det relevant i samtalen er det muligt at sende bønner og velsignelsen i den digitale samtale.

Den aktuelle coronakrise

Under den nuværende coronakrise har vi udvidet åbningstiden, så vi mens kirkerne er lukkede holder åbent på sjælesorg.nu alle dage fra kl.12.00-22.00.

Der er stor øgning af tilgang af konfidenter i denne tid, og man kan tale om to typer af henvendelser. De henvendelser der konkret handler om frygt for at blive syg, ensomhed og usikkerhed og også de mennesker, der gennem længere tid og før krisen brød ud, har været påvirkede af og måske tumlet med nogle eksistentielle spørgsmål og dilemmaer, som nu, hvor der er mere tid til refleksion, kommer op til overfladen.

I denne tid, hvor mange mennesker er hjemme fra deres sædvanlige beskæftigelse, har mange mennesker ikke samme mulighed for at handle sig bort fra problemerne, som man ofte har i en travl hverdag. Så kan det blive mere nærliggende for en at søge omsorg for sjælen gennem en fortrolig samtale med en sjælesørger/præst. Enten i den digitale, anonyme samtale på Sjælesorg.nu eller i en samtale med den lokale sognepræst i en samtale ansigt til ansigt.

De sædvanlige åbningstider vil fremgå af hjemmesiden, sjælesorg.nu, og du finder siden her:

www.sjaelesorg.nu


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed