Kom og syng med i Kingokoret

Torsdage kl. 20-22 i Fraugde kirke



Det er så herligt at synge og endnu bedre at synge sammen. Kom og vær med, når vi synger i vores voksenkor i kirken. Alle kan være med, så både nye og garvede korister kan starte her.

Repertoiret bliver dejligt blandet. Vi vil flirte med rytmiske, engelsksprogede sange, i gospel- og pop-genren, såvel som dykke ned i den danske sangskat af viser og salmer.

Det er mit håb, at vi som kor har lyst til at deltage ved forskellige gudstjenester i løbet af året, og vi går et spændende efterår i møde med Kingokoret.

I november og december øver vi julesange, så vi kan synge ved en julegudstjeneste.

Vel mødt til nye og gamle korister - jeg glæder mig til at synge sammen med jer!

Venlig hilsen

Trine Lunau

Tlf.: 2396 9060 / Mail: trinelunau@gmail.com